BEMÆRK: Der er lukket for vandet i fra d. 1. december til 1. marts, dvs. at der ikke er drikkevand, bad- og toiletmulighed tilgængeligt i perioden.
Denne shelterplads tilbyder brændeservice, læs mere her.
Onsevig Havn
Tag til det nordvestlige Lolland og nyd en idyllisk overnatning ved Onsevig Havn. Havnen ligger utroligt naturskønt, og byder på et hyggeligt og traditionelt havnemiljø. Besøg det lokale museum, udforsk området i kajak, hop i det dejlige badevand eller nyd godt af pladsens gode faciliteter, som inkluderer bålsted, kajakbro, bord-bænkesæt, toilet, brusebad og madpakkehus.
Nærmeste indkøbsmulighed er i Købelev eller Horslunde cirka 10 km fra Onsevig. Hvis du ikke har lyst til bålmad, så kan du med fordel besøge den lokale restaurant, Den Fuldkomne Fisker, som er i absolut særklasse.
- Antal sheltere: 4
- Antal pladser pr. shelter: 3 eller 5
- Teltplads: Ja, skal bookes i menuen.
- Priser: 30 eller 50 kr. per person i shelter 30 kr. i telt.
- Drikkevand: Ja, på havnens område.
- Toilet: Ja, havnens toilet kan benyttes. Der er også brusebad – husk 20 kr. mønter til automaten. BEMÆRK: Der er lukket for vandet i fra d. 1. december til 1. marts, dvs. at der ikke er drikkevand, bad- og toiletmulighed tilgængeligt i perioden.
- Bålplads: Ja, der er bålplads tilknyttet.
- Information: Besøg havnens hjemmeside, eller læs de fine informationsskilte på pladsen.
- Opladning: Ja, der er strømstik ved containerne.
- Pladsansvarlig: Se kvitteringsmail.
- Parkering: Der er parkeringsplads tæt ved pladsen.
Se hvad andre synes om Onsevig Havns shelter- og teltplads i gæstebogen.
Fuldt booket på Onsevig Havn?
Check de nærliggende shelterpladser på kortet ved at klikke her!
Se regler for brug af shelter- og teltpladser eller læs ofte stillede spørgsmål for general information om Naturlandets pladser og bookingsystemet.