Ulslev Strand Camping
Sov i shelter på den smukkest beliggende campingplads på Falsters østkyst.
Er du langturscyklist er Ulslev Strand et oplagt sted at overnatte; men hvorfor ikke blive en dag ekstra? Slap af og nyd den dejlige strand, eller udforsk området.
Shelterpladsen ligger fint og uforstyrret i et hjørne af campingpladsen med sin egen bålplads, omgivet af smuk og fredfyldt natur. Derudover er der adgang til faciliteter af høj kvalitet: Toiletter, bad, WiFi, køkken, drikkevand, legeplads, butik og cafeteria.

På campingpladsen findes et stort, velassorteret mini-marked med et bredt udvalg inden for friskbagt brød, friske grønsager, øl, vand og alle kendte dagligvarer samt gode vine og lidt til den søde tand. Specialafdeling med et bredt udvalg af campingudstyr.

  • Antal sheltere: 2
  • Antal pladser pr. shelter: 5
  • Priser: 100 kr. per person i shelter. 
  • Bålplads: Ja, der er bålplads med grillrist tilknyttet shelterpladsen.
  • Brænde: Ja, kan købes i butikken.
  • Teltplads: Ja, skal bookes direkte på campingpladsens hjemmeside.
  • Drikkevand: Ja. 
  • Toilet: Ja. 
  • Bad: Ja, det koster 5 kr. for et varmt bad. Der kan bades gratis i koldt vand.
  • Wi-Fi: Ja, gratis opkobling.
  • Tøjvask: Vaskemaskine kr. 30,- / tørretumbler kr. 20,-.
  • Information: Læs mere om Ulslev Strand Camping her.
  • Opladning: Der er strømstik i opholdsrummene.
  • Pladsansvarlig: Se kvitteringsmail. 
  • Parkering: Brug campingpladsens parkeringsplads hvis I ankommer i bil.

Fuldt booket på Ulslev Strand Camping?
Check de nærliggende shelterpladser på kortet ved at klikke her!

Se regler for brug af shelter- og teltpladser eller læs ofte stillede spørgsmål for general information om Naturlandets pladser og bookingsystemet.