Holten Strand
Denne skønne shelter- og teltplads ligger ved den familievenlige strand, direkte ud til Østersøens brusende bølger. Området er kendt for at være fantastisk til windsurfing, og der er en fin badebro helt tæt ved shelterpladsen. Der ligger et handicaptoilet i direkte tilknytning til pladsen, hvor der også er drikkevand tilgængeligt. Hvis vejret er klart, så kan du se helt ned til Gedser på Sydfalster. Shelterpladsen er en del af vores store oplevelsesrute, Naturlandet Rundt.

Shelter Holten StrandHoltenStrand skilteHolten strand shelter med vandudsigt

 

Turen ind til Nysted er på godt 6 km, alt efter hvor kystnær en rute du vælger at tage. I Nysted er der mulighed for indkøb, og derudover er det en hyggelig by med spændende historie og flere kultur- og naturoplevelser. Nysted byder også på flere spændende restauranter, så hvis du ikke er til bålmad kan du bestille bord hos Restaurant Öthe CottageRestaurant Nysted Havn eller Det Gamle Pakhus.

  • Antal sheltere: 1
  • Antal pladser per shelter: 5
  • Teltplads: Ja, skal bookes i menuen.
  • Priser: 20 kr per person i telt, 30 kr per person i shelter.
  • Drikkevand: Ja, ved toilettet.
  • Toilet: Ja , der er helårsåbent handicaptoilet med telefonlås (Dør åbnes ved at ringe til telefonnummer på toiletdøren)
  • Bålplads: Ja, der er bålpladser flere steder. Medbring selv brænde.
  • Pladsansvarlig: Se kvitteringsmail. 
  • Services: Du skal regne med at klare dig selv på denne plads.
  • Parkering: Der er en fin parkeringsplads tilgængelig.

Se hvad andre synes om Holten Strands shelter- og teltplads i gæstebogen.

Vil du sove i shelter? Så book ved at klikke her: Shelteren “Gråsælen“.

Vil du sove i telt? Så klik her og book din teltplads. Bemærk venligst, at det ikke er tilladt at overnatte i campingvogn eller autocamper på pladsen.

Hvis der er fuldt booket ved Holten Strand, så anbefaler vi en af de mange overnatningsmuligheder ved Nysted by, for eksempel the CottageHotel Nysted Havn eller Nysted Camping.

Se regler for brug af shelter- og teltpladser eller læs ofte stillede spørgsmål for general information om Naturlandets pladser og bookingsystemet.