Denne shelterplads tilbyder brændeservice, læs mere her. Vær venligst opmærksom på, at hvis du booker samme dag du vil overnatte, så skal du booke senest Kl. 18.00 for at få brænde leveret.
Lyttesholm Naturcenter
I skoven umiddelbart vest for Lyttesholm Naturcenter ligger denne lille fine shelterplads. Pladsen har en helt særlig intim stemning, da den ligger omgivet af frodigt krat. Folkene bag naturcenteret har desuden rigtigt hygget sig med at skabe rammerne for en god oplevelse. Der er blandt andet myggenet, fin bålplads, borde og bænke samt tilføjet alle mulige sjove detaljer på shelterne. Se blandt andet de mange fine ophængskroge på shelterne. Bag shelterpladsen ligger et velfungerende muldtoilet. Shelterpladsen er en del af vores store oplevelsesrute, Naturlandet Rundt.
Der er mulighed for indkøb i landsbyen Errindlev som ligger knapt 7 km fra Lyttesholm Naturcenter. Hvis du skal videre mod Rødby, så er det en tur på knapt 10 km.
- Antal sheltere: 2
- Antal pladser per shelter: 4
- Teltplads: Nej, der henvises til teltpladserne ved Errindlev Mejeri eller Havn.
- Priser: 30 kr per person i shelter.
- Drikkevand: Ja, ved huset.
- Toilet: Ja, der er muldtoilet.
- Bålplads: Ja, der er bålplads med bænke.
- Opladning: Ja, der er 220V opladning.
- Information: Shelterne ligger i haven bag Lyttesholm Naturcenter.
- Pladsansvarlig: Se kvitteringsmail.
- Services: Der er grillrist på bålpladsen, og tørresnor tilgængelig.
- Parkering: Parkeringspladsen ved vejen.
Se hvad andre synes om Lyttesholm Naturcenters shelterplads i gæstebogen.
Fuldt booket på Lyttesholm Naturcenter?
Check de nærliggende shelterpladser på kortet ved at klikke her!
Se regler for brug af shelter- og teltpladser eller læs ofte stillede spørgsmål for general information om Naturlandets pladser og bookingsystemet.