BEMÆRK: Der er lukket for vandet i vinterhalvåret fra cirka d. 15 november, og indtil der ikke er risiko for frost længere. Dvs. at der ikke er drikkevand tilgængeligt i perioden. Toilettet er ikke påvirket.
Utterslev shelterplads
Midt i den fredelige landsby Utterslev kan der overnattes i 2 sheltere, hvoraf den ene er handicapvenlig. Shelterpladsen ligger tilbagetrukket fra vejen i hjørnet af et grønt fritidsområde, med udsigt over de åbne marker. Området er beplantet med både æbletræer og en Tjua, hvori børnene kan lege gemmeleg. Der står flere borde-bænke sæt rundt omkring på pladsen, og der er bålsted udenfor hver shelter, samt i det store bålhus. Der er opsat motionsredskaber til glæde for både voksne og børn. Der er desuden en petanquebane og en bogcafé til fri afbenyttelse. Området fremstår med velplejet græs og klippede hække. Der er stikkontakter i shelters til opladning af mobiltelefoner, el-cykler og andet, ligesom der er opsat lamper. Primitivt toilet og drikkevand er også til rådighed.
Ved siden af shelterpladsen løber den gamle fredede Jernbanedæmning som “Energistien”, hvor man via en lille stikvej for enden kan gå på en trampesti til Horslunde, hvor der er mulighed for indkøb. Trampestien er svært tilgængelig Langs de store veje er der knapt 3,5 km til Horslunde.
Shelterpladsen er en del af vores store oplevelsesrute, Naturlandet Rundt.
- Antal sheltere: 2
- Antal pladser per shelter: 3-5
- Teltplads: Ja, skal bookes på siden; der må kun slås mindre telte op (2-6 personer) . Bemærk: Maks. 2 overnatninger i telt!
Sørg for at vise hensyn til beplantningen, som ikke må beskadiges. - Priser: 40 kr. per person i telt, 50 kr. per person i shelter. Dog skal der i den store shelter – Ingrid-Marie -, bookes for minimum 2 personer.
- Strøm: Ja, der er strøm i de 2 sheltere.
- Toilet: Ja, der er primitivt toilet med solcellelys, håndsprit og toiletpapir.
- Drikkevand: Ja, ved toilettet.
- Bålplads: Ja, hver shelter har sit eget bålsted, derudover er der bålhus.
- Pladsansvarlig: Se kvitteringsmail.
- Services: Der er grillrist på begge bålpladser, samt gratis brænde så længe lager haves.
- Parkering: Direkte ved shelterpladsen, kun 2 meter fra handicapshelteren.
Se hvad andre synes om Utterslev shelter- og teltplads i gæstebogen.
Fuldt booket på Utterslev?
Check de nærliggende shelterpladser på kortet ved at klikke her!
Se regler for brug af shelter- og teltpladser eller læs ofte stillede spørgsmål for general information om Naturlandets pladser og bookingsystemet.