Bemærk: pladsen er vinterlukket, og kan ikke benyttes i perioden 1. november til 31. marts!

Femø Damstræde
Denne fine plads ligger midt i Femøs skønne natur. De to sheltere ligger ugeneret i et hjørne af den store tidligere fodboldbane, så der er god plads til boldspil og anden leg. Pladsen er omgivet af skov, krat og levende hegn, så der er altid læ. I det andet hjørne af den store plads ligger teltpladsen med egen bålplads.

De hyggelige sheltere har beboerforeningen selv tegnet og opført i solidt tømmer. Det er også noget af en luksusplads især, hvis det er råt i vejret. Så kan du rykke op til det lille tidligere klubhus (uopvarmet), hvor beboerforeningen har lavet tekøkken, spiseplads samt brusebad med varmt vand og toilet. Teltpladsens brugere skal benytte toilet og tekøkken til højre i klubhuset, hvor der findes lignende forhold, men uden opholdsrum.

Når du ankommer med færgen, så er der cirka 2,2 km over til shelterpladsen. Hvis du ikke har lyst til bålmad, så har Femø Kro en fin restaurant som er åben fra april til oktober. I løbet af sommermånederne har den lokale købmand, Havnehøkeren, ofte åbent. Udenfor højsæsonen er man nødt til at handle ind før man tager færgen fra Kragenæs. Klik her for at se afgangstider for Femøfærgen, praktisk information m.m. 

  • Antal sheltere: 2
  • Antal pladser pr. shelter: 4 
  • Teltplads: Ja, skal bookes i menuen.
  • Priser: 50 kr per person i telt, 60 kr per person i shelter.
  • Drikkevand: Ja, i klubhuset. Kode følger i kvittering.
  • Toilet: Ja, fint toilet med kode.
  • Bad: Ja, se kode.
  • Opholdsrum: Ja, men det er uopvarmet.
  • Bålplads: Ja med borde og bænke. Der kan købes brænde på stedet.
  • Information: Læs mere om seværdigheder i området på www. femo.dk.
  • Wifi: Nej.
  • Pladsansvarlig: Se kvitteringsmail. 
  • Parkering: Ved klubhuset.

Se hvad andre synes om Femø Damstræde i gæstebogen.

Bemærk: Gæster på shelterpladsen modtager koden til døren i venstre side af klubhuset. Gæster på teltpladsen modtager koden til døren i højre side.

Fuldt booket på Femø Damstræde?
Check de nærliggende shelterpladser på kortet ved at klikke her!

Se regler for brug af shelter- og teltpladser eller læs ofte stillede spørgsmål for general information om Naturlandets pladser og bookingsystemet.