Bemærk: Toilet, køkken, tøjvask, baderum m.m. er kun åbent fra d. 1. april til d. 1. november hvert år. Udenfor sæsonen kan du anvende færgehavnens toilet, som ligger cirka 1 km fra pladsen.
Gedser Lystbådehavn
For enden af den hyggelige lystbådehavn i Gedser finder du den skønne shelterplads, kun få meter fra Østersøen. Shelterpladsen ligger fint isoleret fra resten af havnens aktivitet, mens teltpladserne ligger midt på området ved den store grillplads. Hvert år får havnen tusindvis af besøgende fra både ind- og udland, og derudover bliver området hyppigt benyttet af de lokale, som elsker den smukke udsigt og hyggelige stemning. Der står luksusfaciliteter til rådighed i turistsæsonen, med mulighed for brusebad og tøjvask mod gebyr. Shelterpladsen er en del af vores store oplevelsesrute, Naturlandet Rundt.
Området ved Gedser Lystbådehavn er perfekt til familiehygge! Der er en stor legeplads og boldbane ved grillplads, samt god plads til leg og spil generelt. Der er flere skønne badestrande i området, og spændende spisesteder som for eksempel Restaurant Najaden og Toldcafeen. Der er mulighed for indkøb hos Dagli’ Brugsen, cirka 1 km fra lystbådehavnen.
- Antal sheltere: 2
- Antal pladser pr. shelter: 5
- Teltplads: Ja, skal bookes i menuen.
- Priser: 30 kr per person i telt, 40 kr per person i shelter.
- Drikkevand: Ja, flere steder, for eksempel i køkkenet.
- Toilet, bad: Ja, på havnens område, cirka 150 meter fra shelterpladsen (se mere i kvitteringsmail).
- Bålplads: Nej, men der er stor grillplads til rådighed på havnens område.
- Information: Læs mere om Gedser Lystbådehavn her, og områdets oplevelser her.
- Wi-Fi: Ja, der er gratis internet på hele havnens område.
- Pladsansvarlig: Se kvitteringsmail.
- Services: Havnens køkken står til rådighed, og man har mulighed for brusebad og tøjvask mod gebyr.
- Parkering: Brug en af havnens parkeringspladser; hvis du er sheltergæst må du gerne parkere ved Fiskeklubben.
For at kunne få adgang til lystbådehavnens faciliteter skal du betale 60 kr for et havnekort; men hvis du ikke bruger bade- eller tøjvaskfaciliteterne, så får du alle pengene igen når du forlader pladsen. Brug af toilet, grillplads og køkken er gebyrfrit. Læs mere her og se prisliste her.
Se hvad andre synes om Gedser Lystbådehavns shelter- og teltplads i gæstebogen.
Fuldt booket på Gedser Lystbådehavn?
Check de nærliggende shelterpladser på kortet ved at klikke her!
Se regler for brug af shelter- og teltpladser eller læs ofte stillede spørgsmål for general information om Naturlandets pladser og bookingsystemet.