Mysseskovens shelterplads
Denne fine shelterplads ligger midt i den bynære skov ved Nykøbing Falster, ved siden af den hyggelige hjerteformede sø. Der er en stor naturmotionsplads, fint handicaptoilet, madpakkehus og naturrum i direkte tilknytning til pladsen, samt flere bålsteder man kan vælge i mellem. Men andre ord, så kan du få det bedste fra begge verdener på denne shelterplads, hvor du kan nyde skovens ro og det smukke Guldborg Sund tæt ved, samtidig med at du får alle byens fordele. Shelterpladsen er en del af vores store oplevelsesrute, Naturlandet Rundt.
Shelterpladsen ligger fint isoleret i skoven, men meget bynært ved Nykøbing Falster. Den lokale Netto ligger cirka 800 meter fra pladsen, sammen med et apotek, så der er god mulighed for at købe myggespray, morgenjuice eller hvad man nu lige har behov for.
Mysseskoven er skabt i samarbejde mellem godsejer Thomas Højgaard, Guldborgsund Kommune og lokale borgere; blandt andet har Ældre Sagen hjulpet med etableringen af motionspladsen, mens Lindeskovskolens elever har opfundet søens hjerteform og etableret bålpladserne. Læs mere om projektet på Guldborgsunds hjemmeside.
- Antal sheltere: 1. Bemærk: Der er 2 sheltere, men kun den ene kan bookes; den anden står til fri afbenyttelse.
- Antal pladser per shelter: 5
- Teltplads: Nej, der henvises til Hasselø Natursti eller Falster City Camping.
- Priser: 30 kr per person i shelter.
- Drikkevand: Ja, ved skolen.
- Toilet: Ja, der er handicaptoilet tæt ved pladsen.
- Bålplads: Ja, der er bålplads med bænke.
- Information: Følg med i hvad der sker i Naturområde Guldborgsund her.
- Wi-Fi: Nej.
- Pladsansvarlig: Se kvitteringsmail.
- Parkering: Brug venligst skolens parkeringsplads, indkørsel fra Egevænget.
Se hvad andre synes om Mysseskovens shelterplads i gæstebogen.
Fuldt booket på Mysseskoven?
Check de nærliggende shelterpladser på kortet ved at klikke her!
Se regler for brug af shelter- og teltpladser eller læs ofte stillede spørgsmål for general information om Naturlandets pladser og bookingsystemet.