Spejdervængets shelterplads
Centralt ved Maribo finder du denne dejlige shelterplads med en utrolig naturskøn beliggenhed. Lige ved siden af shelterpladsen ligger således offentligt område med enge, små søer og småskove. Fra shelteren er der udsigt over søerne, hvor der året rundt kan opleves et rigt fugleliv. Shelterpladsen ved Spejdervænget drives af Maribo Spejderne, som har spejderhytte ved siden af shelteren. Der er ikke offentlig teltplads i tilknytning til shelteren.
Fra shelterpladsen er der knapt 900 meter til den lokale Netto, og et par hundrede meter derfra findes diverse spisesteder ved Maribo centrum. Hvis I skal videre med tog eller bus, så er der kun 1500 meter til Maribo station, hvor der går lokaltog mod Nykøbing og Nakskov cirka hver halve time.
- Antal sheltere: 1
- Antal pladser per shelter: 5 — Bemærk: maks. 2 overnatninger.
- Teltplads: Nej, private gæster må IKKE slå telt op på området.
- Drikkevand: Ja, udendørshane ved spejderhytten lige ved siden af shelteren.
- Toilet: I spejderhytten. Se kvitteringsmail.
- Bålplads: Ja, der er bålplads med bænke, men I skal selv medbringe brænde.
- Wi-Fi: Nej, men der er fin mobildækning i byen.
- Pladsansvarlig: Se kvitteringsmail.
- Services: I skal regne med at klare jer selv på denne plads.
- Parkering: Parkeringsplads foran de fire spejderhytter.
Se hvad andre synes om Spejdervængets shelterplads i gæstebogen.
Bemærk: Det meste af tiden er I helt alene på pladsen, men der er naturligvis aktivitet, når spejderne dukker op og særligt hver onsdag eftermiddag og aften uden for skoleferierne myldrer det med glade spejdere og deres ledere. Læs mere om spejderlivet i Maribo.
Fuldt booket på Spejdervænget?
Check de nærliggende shelterpladser på kortet ved at klikke her!
Se regler for brug af shelter- og teltpladser eller læs ofte stillede spørgsmål for general information om Naturlandets pladser og bookingsystemet.