Denne shelterplads tilbyder leje af madrasser som ekstra service, samt salg af brænde.
Vålse Vig
Bag dæmningen ved Vålse Vig finder du denne idylliske shelter- og teltplads med fantastisk udsigt over markerne. Vågn op til frisk fuglekvidren, med synet af dåvildt som græsser på marken udenfor. Pladsen består af en rummelig shelter og en lille teltplads, og ligger uforstyrret i hjørnet af en privat have, kun 500 meters gang fra havnen, hvor der er helårsåbent toilet med drikkevand. Der er bålplads direkte ved shelteren.
Hvis du har behov for at købe ind, så er der tankstationer ved Gåbense og Øster Kippinge, henholdsvis 5,4 og 5,6 km fra pladsen. I Nørre Alslev, som ligger knapt 8 km fra Vålse Vig, er der mulighed for større indkøb, samt tog- og busforbindelser mod Nykøbing Falster og København.
Bemærk: Det er ikke tilladt at gå hen over markerne, følg venligst stien langs græsplænen, og herefter vejen, når du skal hen til havnen.
- Antal sheltere: 1
- Antal pladser pr. shelter: 5
- Priser: 40 kr per person i telt eller shelter.
- Teltplads: Ja, skal bookes i menuen.
- Toilet: Ja, havnens toilet skal benyttes – det ligger 500 meter fra pladsen.
- Drikkevand: Ja, ved havnen.
- Bålplads: Ja, der er bålsted med grillrist.
- Wi-Fi: Nej.
- Services: Der ligger lidt udstyr ved shelteren, som frit kan benyttes.
- Pladsansvarlig: Se kvitteringsmail.
- Parkering: Hvis du kommer i bil, skal der parkeres ved havnen.
Se hvad andre synes om Vålse Vig shelterplads i gæstebogen.
Se oversigtskort over området herunder.
Fuldt booket på Vålse Vig?
Check de nærliggende shelterpladser på kortet ved at klikke her!
Se regler for brug af shelter- og teltpladser eller læs ofte stillede spørgsmål for general information om Naturlandets pladser og bookingsystemet.