Naturen er meget forskellige ved de 3 shelters, men her forsøger vi lige kort at skrive lidt om naturen ved de 3 shelters. Men ellers kan du finde meget meget mere om naturen på Trente Mølle ved at se på vores hjemmeside www.trente.dk under Flora og Fauna.
Gyveltorp er perle, hvis man holder af sommerfugle eller andre insekter, der foretrækker det åbne land med masser af græs. 14 arter af sommerfugle er set flyve i området omkring shelteren. Den imponerende Hvepseedderkop laver sit spind i det høje græs, hvor den sidder og venter på, at en græshoppe skal ramme nettet. Græshopper er der i øvrigt mange af, hvis man kommer på den rigtige tid på året
Hvepseedderkop og Okkergul randøje træffes ofte i området”De yderste Bjerge” er et gudsbenådet lokalitet, når det gælder brombær, og kommer man her i brombærsæsonen, så er pandekager med hjemmelavet brombærsyltetøj et absolut hit.
Bakken har tidligere været næsten helt dækket af gyvel, men den er heldigvis i kraftig tilbagegang. Er man heldig, kan man dog stadig se den smukke gyveltæge kravle rundt.
Ellers er det på mange måder musenes rige. Halsbåndmus og rødmus lever i krattet ikke langt fra shelteren, og på kanten af bakken kan man være heldigt at finde rederne efter den lille charmerende dværgmus. Egernet holder til i trætoppene lige bag shelteren, og spætten hakker livligt i de gamle udgåede træer.